| Chapter 15 |
1 | Mildt svar stiller vrede, sårende ord vækker nag.
|
2 | Vises Tunge drypper af Kundskab, Dårskab strømmer fra Tåbers Mund.
|
3 | Alle Vegne er HERRENs Øjne, de udspejder onde og gode.
|
4 | Et Livets Træ er Tungens Mildhed, dens Falskhed giver Hjertesår.
|
5 | Dåre lader hånt om sin Faders Tugt, klog er den, som tager Vare på Revselse.
|
6 | Den retfærdiges Hus har megen Velstand, den gudløses Høst lægges øde.
|
7 | Vises Læber udstrør Kundskab, Tåbers Hjerte er ikke ret.
|
8 | Gudløses Offer er HERREN en Gru, retsindiges Bøn har han Velbehag i.
|
9 | Den gudløses Færd er HERREN en Gru, han elsker den, der stræber efter Retfærd.
|
10 | Streng Tugt er for den, der forlader Vejen; den, der hader Revselse, dør.
|
11 | Dødsrige og Afgrund ligger åbne for HERREN, endsige da Menneskebørnenes Hjerter.
|
12 | Spotteren ynder ikke at revses, til Vismænd går han ikke.
|
13 | Glad Hjerte giver venligt Ansigt, ved Hjertesorg bliver Modet brudt.
|
14 | Den forstandiges Hjerte søger Kundskab, Tåbers Mund lægger Vind på Dårskab.
|
15 | Alle den armes Dage er onde, glad Hjerte er stadigt Gæstebud.
|
16 | Bedre lidet med HERRENs Frygt end store Skatte med Uro.
|
17 | Bedre en Ret Grønt med Kærlighed end fedet Okse og Had derhos.
|
18 | Vredladen Mand vækker Splid, sindig Mand stiller Trætte.
|
19 | Den lades Vej er spærret af Tjørn, de flittiges Sti er banet.
|
20 | Viis Søn glæder sin Fader, Tåbe til Menneske foragter sin Moder.
|
21 | Dårskab er Glæde for Mand uden Vid, Mand med Indsigt går lige frem.
|
22 | Er der ikke holdt Råd, så mislykkes Planer, de lykkes, når mange rådslår.
|
23 | Mand er glad, når hans Mund kan svare, hvor godt er et Ord i rette Tid.
|
24 | Den kloge går opad på Livets Vej for at undgå Dødsriget nedentil.
|
25 | Hovmodiges Hus river HERREN bort, han fastsætter Enkens Skel.
|
26 | Onde Tanker er HERREN en Gru, men hulde Ord er rene.
|
27 | Den øder sit Hus, hvem Vinding er alt; men leve skal den, der hader Gave.
|
28 | Den retfærdiges Hjerte tænker, før det svarer, gudløses Mund lader ondt strømme ud.
|
29 | HERREN er gudløse fjern, men hører retfærdiges Bøn.
|
30 | Milde Øjne fryder Hjertet, godt Bud giver Marv i Benene.
|
31 | Øret, der lytter til Livsens Revselse, vil gerne dvæle iblandt de vise.
|
32 | Hvo Tugt forsmår, lader hånt om sin Sjæl, men Vid fanger den, der lytter til Revselse.
|
33 | HERRENs Frygt er Tugt til Visdom, Ydmyghed først og siden Ære.
|