| Chapter 57 |
2 | Vær mig nådig, Gud, vær mig nådig, thi hos dig har min Sjæl søgt Ly; i dine Vingers Skygge søger jeg Ly, til Ulykken er drevet over.
|
3 | Gud, den Højeste, påkalder jeg, den Gud, der gør vel imod mig;
|
4 | han sender mig Hjælp fra Himlen og frelser min Sjæl fra dem, som vil mig til Livs. Gud sender sin Nåde og Trofasthed.
|
5 | Jeg må ligge midt iblandt Løver, bo mellem Folk, der spyr Ild, hvis Tænder er Spyd og Pile, hvis Tunge er hvas som et Sværd.
|
6 | Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden!
|
7 | Et Net har de udspændt for mine Skridt, deres egen Fod skal hildes deri; en Grav har de gravet foran mig, selv skal de falde deri. - Sela.
|
8 | Mit Hjerte er trøstigt, Gud, mit Hjerte er trøstigt; jeg vil synge og lovprise dig,
|
9 | vågn op, min Ære! Harpe og Citer vågn op, jeg vil vække Morgenrøden.
|
10 | Jeg vil takke dig, Herre, blandt Folkeslag, prise dig blandt Folkefærd;
|
11 | thi din Miskundhed når til Himlen, din Sandhed til Skyerne.
|
12 | Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden!
|