| Chapter 32 |
1 | Salig den, hvis Overdtrærdselser er forladt, hvis Synd er skjult:
|
2 | saligt det Menneske, HERREN ej tilregner Skyld, og i hvis Ånd der ikke er Svig.
|
3 | Mine Ben svandt hen, så længe jeg tav, under Jamren Dagen igennem,
|
4 | thi din Hånd lå tungt på mig både Dag og Nat, min Livskraft svandt som i Sommerens Tørke. - Sela.
|
5 | Min Synd bekendte jeg for dig, dulgte ikke min Skyld; jeg sagde: "Mine Overtrædelser vil jeg bekende for HERREN!" Da tilgav du mig min Syndeskyld. - Sela.
|
6 | Derfor bede hver from til dig, den Stund du findes. Kommer da store Vandskyl, ham skal de ikke nå.
|
7 | Du er mit Skjul, du frier mig af Trængsel, med Frelsesjubel omgiver du mig. - Sela.
|
8 | Jeg vil lære dig og vise dig, hvor du skal gå, jeg vil råde dig ved at fæste mit Øje på dig.
|
9 | Vær ikke uden Forstand som Hest eller Muldyr, der tvinges med Tømme og Bidsel, når de ikke vil komme til dig.
|
10 | Den gudløses Smerter er mange, men den, der stoler på HERREN, omgiver han med Nåde.
|
11 | Glæd jer i HERREN, I retfærdige, fryd jer, jubler, alle I oprigtige af Hjertet!
|